Sådan arbejder vi
Feedback Informed Treatment (FIT)
Hvad er FIT?
FIT bruges som et værktøj, hvor vi løbende ser på din trivsel, for at se om du udvikler dig i positiv eller negativ retning, eller slet ikke oplever udvikling.
Det er dig selv, der scorer på egen trivsel ud fra fire parametre. Din tilbagemelding omkring din trivsel bruges til at tilpasse forløbet til dig. Udover at måle trivsel, måles der også på din oplevelse af samarbejdet. Det gør vi for at tilrettelægge og skræddersy indsatsen til dig.
Hvordan bruger vi FIT?
Du vil blive bedt om at lave en score på din trivsel ved start hos os, under dit forløb og til slut.
Vi kigger score og ser, hvordan den bevæger sig. Det er ud fra dine scoringer at vores samtale opstår. Det er med til at skabe en ærlig dialog omkring læringsforløbets betydning for dig.
Som du kan se ovenfor bruger vi FIT i alt vores arbejde med dig. Det gør vi fordi, det er så vigtigt for os, at vi gør det rigtige for dig og med dig.