Spring til...

Have- og naturaktiviteter

Tag med projekt Mennesker har brug for mennesker hver mandag

Tag med i VeteranHaven hver mandag

VeteranHaven er hver mandag formiddag klar til at tage imod dig, som har lyst til at prøve at være en del af havens arbejdsfællesskab. Du kan deltage i hverdagsopgaver i det omfang du kan, hilse på dyrene og nyde naturen, udsigten og den friske luft.

At være i naturen, at lave havearbejde og at være omkring dyrene i VeteranHavens frie fællesskab, er for alle der oplever psykiske udfordringer.

Personale og pårørende er også meget velkomne i haven. Ring eller skriv til VeteranHaven på mobil: 52 40 04 55, hvis du vil vide mere eller henvend dig i Netværkshusene i Slagelse eller i Korsør, som også tilbyder transport.

Mere om ´Mennesker har brug for Mennesker´

Partnerskabet ´Mennesker har brug for Mennesker´ udvikles i et samarbejde mellem VeteranHaven i Slagelse og Sct. Hans Have i Roskilde, den regionale psykiatri, den kommunale socialpsykiatri for mennesker med psykiske lidelser. I årene 2023-25 støtter Velux Fonden arbejdet. Du kan få mere viden om indsatsen hos projektleder Eva Ahrensburg: Mail eahr@regionsjaelland.dk og Mobil: 20 21 94 75.

Har jeg mistet lysten eller er jeg sur, tvær og gnaven. Så kender jeg den perfekte kur - tag med en tur i haven. Her kan jeg tanke dagslys, glæde og godt humør. Bruge kroppen og mine hænder og få mig en god kulør. Så hvis det er svært en morgen, for dynen ligger tungt på maven. Et greb i nakken og ud ad døren. For jeg har aldrig fortrudt en tur i haven.
Rim af Maria Nielsen, deltager i haven